Være i den syvende himmel er en af de mest benyttede danske talemåder, når vi skal beskrive ekstrem lykke og eufori. Når nogen er i den syvende himmel, befinder de sig i en tilstand af ren glæde og begejstring, hvor alt føles perfekt og vidunderligt.
Hvad betyder udtrykket?
At være i den syvende himmel betyder at være overlykkelig, henrykt eller i en tilstand af ekstase. Det beskriver følelsen af at være så glad, at man næsten svæver over jorden. Talemåden bruges om mennesker, der oplever stor tilfredsstillelse, får opfyldt deres drømme eller er dybt forelskede.
Hvordan bruges talemåden?
Udtrykket kan anvendes i mange forskellige situationer:
- “Hun var i den syvende himmel, da hun fik jobbet.”
- “De nyforelskede var helt oppe i den syvende himmel.”
- “Efter sejren var hele holdet i den syvende himmel.”
Talemåden kan også bruges ironisk eller sarkastisk for at understrege, at nogens lykke måske er overdrevet eller kortvarig.
Talemådens oprindelse
Udtrykkets rødder går tilbage til antikke og religiøse forestillinger om himlen som et lagdelt system. I både jødisk, kristen og islamisk tradition blev himlen ofte beskrevet som bestående af syv niveauer eller sfærer.
I disse forestillinger var den syvende himmel det højeste og mest hellige niveau – stedet tættest på det guddommelige. Her opholdt engle sig, og her var Guds trone. At nå den syvende himmel var dermed det ultimative mål og den største lykke, man kunne forestille sig.
Apostlen Paulus omtaler i Bibelen at være blevet “henrykt til den tredje himmel”, hvilket viser, hvor dybt forankret disse forestillinger var i kristen tradition.
Gennem århundreder har denne metafor bredt sig til dagligsproget, hvor “den syvende himmel” er blevet symbolet på den højeste grad af lykke og tilfredshed. Fra at beskrive religiøs ekstase er det blevet et udtryk for enhver form for jordisk glæde og begejstring.
I dag bruger vi talemåden uden nødvendigvis at tænke over dens religiøse oprindelse, men betydningen af ultimativ lykke er bevaret gennem tiden.
