Den danske talemåde “sætte nogen på fri fod” betyder at løslade eller befri en person fra fangenskab eller arrest. Når politiet eller myndighederne sætter en person på fri fod, frigives vedkommende fra varetægt eller fængsel.
Hvad betyder udtrykket?
At sætte nogen på fri fod handler om at give friheden tilbage til en person, der har været tilbageholdt. Udtrykket anvendes primært i juridiske sammenhænge, hvor en sigtet eller dømt person løslades fra politiets eller fængselsvæsenets varetægt.
Hvordan bruges talemåden?
Udtrykket ses ofte i nyhedsartikler og retsreportager:
- “Den sigtede blev sat på fri fod efter afhøringen.”
- “Retten besluttede at sætte den tiltalte på fri fod mod kaution.”
- “Politiet satte de to anholdte på fri fod, da der ikke var tilstrækkelige beviser.”
Talemåden kan også bruges i overført betydning om at befri nogen fra en vanskelig situation eller en forpligtelse, selvom denne brug er mindre udbredt.
Talemådens oprindelse
Udtrykkets oprindelse findes sandsynligvis i den bogstavelige betydning af at have fri fod. Historisk blev fanger ofte lænket om benene med fodlænker eller jernkæder for at forhindre flugt. At være “på fri fod” betød derfor konkret at være fri for disse fysiske begrænsninger.
Man kan spore talemåden tilbage til en tid, hvor lænker og kæder var almindelige midler til at fastholde fanger. Når en fange blev løsladt, fjernede man disse fysiske bånd, og personen kunne igen bevæge sig frit på egne fødder.
Talemåden afspejler således overgangen fra en konkret handling – at fjerne fodlænker – til den mere abstrakte betydning: at genoprette en persons frihed og bevægelighed i samfundet.
