Den danske talemåde “at opfinde den dybe tallerken” er et glimrende eksempel på dansk ironi og sarkasme. Når vi bruger dette udtryk, peger vi på situationer, hvor nogen tror, de har gjort en banebrydende opdagelse eller fundet en genial løsning – men i virkeligheden har de blot genopdaget noget, der allerede eksisterer.
Betydning og brug
Talemåden bruges typisk ironisk til at beskrive situationer, hvor:
- Nogen præsenterer en “ny” idé, som faktisk er gammel viden
- En person mener, de har løst et problem på en revolutionerende måde, men løsningen er oplagt eller velkendt
- Nogen gør et stort nummer ud af noget banalt eller selvfølgeligt
Et klassisk eksempel kunne være: “Han troede virkelig, han havde opfundet den dybe tallerken, da han foreslog at bruge regneark til budgetlægning.”
Oprindelsen bag udtrykket
Talemådens oprindelse ligger i det absurde i selve forestillingen. Den dybe tallerken – eller suppeskålen – har eksisteret i tusindvis af år. Det er et af menneskehedens mest grundlæggende redskaber til at spise væske og suppe.
At påstå, man har “opfundet” den dybe tallerken, svarer derfor til at hævde, man har opfundet hjulet eller ilden. Det er så selvindlysende indlysende, at det bliver komisk.
Dansk humor og beskedenhed
Udtrykket afspejler også en dybt forankret del af den danske mentalitet. Janteloven og danskernes tilbøjelighed til at punktere selvfedme kommer tydeligt til udtryk. Vi danskere er mestre i at bringe folk ned på jorden med en velkalibreret ironisk bemærkning.
I en tid, hvor alle skal være innovative og disruptive, er “at opfinde den dybe tallerken” blevet endnu mere relevant. Det minder os om vigtigheden af ydmyghed og nødvendigheden af at undersøge, om vores “geniale idé” måske allerede findes – før vi udråber os selv som pionerer.
Næste gang du hører nogen præsentere den ultimative løsning på et problem, kan du passende spørge dig selv: Har de mon opfundet den dybe tallerken?
