Den danske talemåde “løbe hornene af sig” bliver ofte misforstået, men rummer en dyb og billedrig betydning, der handler om modning gennem erfaring.
Hvad betyder talemåden egentlig?
At “løbe hornene af sig” betyder at miste sin ungdommelige vildskab og blive klogere gennem hårde erfaringer. Talemåden beskriver unge mennesker, der gennem fejltagelser, udfordringer og livet i den hårde skole gradvist bliver mere modne og besindige. Det handler om at lære af sine fejl og blive mindre impulsiv og overmodig.
Hvordan bruges den?
Talemåden bruges typisk om unge voksne, der har været vilde eller uansvarlige, men som med erfaring og konsekvenser er blevet mere fornuftige. Man kan for eksempel sige:
“Han var helt tosset som teenager, men efter et par år i den virkelige verden har han løbet hornene af sig.”
Udtrykket bruges både som forklaring på en persons udvikling og som en forudsigelse om, at tiden nok skal tæmme en persons vilde tendenser.
Talemådens oprindelse
Udtrykket stammer sandsynligvis fra dyreverdenen, hvor unge tyre og andre hornbærende dyr bruger deres horn til at støde og kæmpe i deres ungdom. Gennem konstant brug og rivalisering bliver hornene med tiden slidte og stumpe.
Metaforen overføres til mennesker: Ligesom unge dyr støder sig på omgivelserne med deres horn, støder unge mennesker sig på livets realiteter. I denne proces mister de deres skarpe kanter og bliver mere afrundede i deres adfærd.
Billedet af at “løbe” hornene af sig understreger, at det er en aktiv proces – man bliver ikke klogere ved at sidde stille, men ved at kaste sig ud i livet og lære af konsekvenserne.
Talemåden afspejler en grundlæggende forståelse af, at modning oftest kræver erfaring frem for blot teoretisk viden – og at ungdommens ildhu naturligt dæmpes gennem livets lærerige møder.