Den danske talemåde “hverken fugl eller fisk” beskriver noget, der befinder sig i en gråzone mellem to kategorier og derfor er svært at definere eller placere. Når vi bruger dette udtryk, antyder vi, at noget ikke passer ind i de forventede rammer.
Hvad betyder udtrykket?
Talemåden bruges om personer, ting eller situationer, der er udefinerbare eller tvetydige. Det kan for eksempel være en person, hvis holdninger er så neutrale, at man ikke kan placere dem politisk, eller en vare, der hverken falder i kategorien “luksus” eller “billig” – men i stedet befinder sig et sted midt imellem.
Eksempler på brug:
- “Hans musikstil er hverken fugl eller fisk – man ved ikke, om det er jazz eller rock.”
- “Hendes påklædning var hverken fugl eller fisk til receptionen.”
- “Det nye produkt er hverken fugl eller fisk – kunderne ved ikke, hvad de skal stille op med det.”
Hvordan opstod udtrykket?
Talemådens oprindelse skal findes i naturhistoriens klassifikationssystemer. Før i tiden var det vigtigt at kunne kategorisere dyr præcist – både af praktiske grunde, som jagt og fiskeri, og for at forstå naturens orden.
Fugle og fisk repræsenterer to grundlæggende og veldefinerede dyregrupper: Fuglene lever i luften og har fjer og vinger, mens fiskene lever i vandet med skæl og gæller. Når noget hverken kunne defineres som det ene eller det andet, blev det betragtet som specielt forvirrende.
Udtrykket afspejler menneskets behov for at kategorisere og den frustration, der opstår, når noget ikke passer ind i de kendte rammer. Det er et universelt problem, som denne talemåde udtrykker på en enkel og præcis måde.
Talemåden er stadig højaktuel i dag, hvor vi ofte støder på nye fænomener, der udfordrer traditionelle kategorier – især inden for teknologi, kunst og sociale forhold.
