Når vi “har følehornene ude”, bevæger vi os forsigtigt ind i ukendte situationer og føler os frem for at forstå, hvad der foregår omkring os. Det er en farverig måde at beskrive den forsigtige tilgang, vi tager, når vi betræder usikker grund.
Betydningen af denne talemåde handler om at være opmærksom og undersøgende. Ligesom en snegl eller et insekt bruger sine følehorn til at udforske omgivelserne, bruger vi vores sanser og intuition til at navigere i situationer, hvor vi ikke helt ved, hvad vi kan forvente.
I hverdagssproget bruger vi ofte udtrykket, når vi:
- Træder ind i nye sociale sammenhænge
- Starter på en ny arbejdsplads
- Skal forhandle om noget vigtigt
- Befinder os i politisk følsomme situationer
For eksempel kan man sige: “Jeg havde følehornene ude på det nye job de første uger” eller “Hun havde virkelig følehornene ude, da hun mødte sin kærestes forældre første gang”.
Oprindelsen til denne talemåde findes i naturen. Mange dyr – især snegle, sommerfugle og andre insekter – har fysiske følehorn, som de bruger til at undersøge deres omgivelser. Disse små antenner hjælper dem med at opfange kemiske signaler, føle teksturer og opdage farer, før de bevæger sig videre.
Vi danskere har altså lånt denne naturlige adfærd og overført den til menneskelige situationer. Det viser vores evne til at skabe billedsprog på baggrund af iagttagelser fra dyreverdenen omkring os.
Talemåden understreger også den universelle menneskelige erfaring med at skulle navigere forsigtigt i uvisse situationer – noget, vi alle kan genkende fra vores eget liv.
