Når danskerne vil beskrive en person, der griner højt og hjerteligt, bruger de ofte talemåden “at grine som en flækket træsko”. Det er et billedligt udtryk, der fanger essensen af en larmende og ukontrolleret latter.
Talemåden anvendes typisk til at beskrive situationer, hvor nogen bryder ud i spontan og vedvarende munterhed. Det kan være ved at høre en sjov vittighed, opleve noget komisk, eller blot når stemningen er god. Udtrykket har ofte en let ironisk undertone, da det antyder, at latteren måske er lidt for højlydt eller påfaldende.
Oprindelsen til denne talemåde skal sandsynligvis findes i den tid, hvor træsko var almindeligt fodtøj i Danmark, især blandt arbejderklassen og bønderne. Træsko var praktiske og slidstærke, men når de blev slidte eller flækkede, opstod der ofte karakteristiske lyde under gang – en slags skramlen eller klapren.
Den mekaniske lyd fra flækkede træsko har sandsynligvis mindet folk om lyden af høj latter. Ligesom en flækket træsko laver vedvarende og gentagne lyde, kan ukontrolleret latter også være rytmisk og vedholdende. Sammenligningen blev derfor oplagt til at beskrive den form for latter, der sprænger de normale rammer.
Talemåden afspejler også den danske tendens til at bruge hverdagslige og jordnære billeder i sproget. I stedet for blot at sige “grine højt”, skaber udtrykket et visuelt og auditivt billede, der gør beskrivelsen mere levende og mindeværdig.
I dag bruges talemåden stadig, selv om træsko langt fra er så almindelige som tidligere. Det viser, hvordan sproget bevarer kulturhistoriske spor og fortsat giver mening, selv når den oprindelige reference ikke længere er en del af dagligdagen.
