Den danske talemåde “gå rabundus” er et farverigt udtryk for at gå konkurs eller fallit. Når en virksomhed eller person “går rabundus”, betyder det, at de ikke længere kan betale deres gæld og derfor må lukke eller erklære sig konkurs.
Betydning og brug
Udtrykket bruges typisk i mere uformelle sammenhænge og har en let gammeldags klang. Man kan støde på det i sætninger som:
“Den gamle skomager gik rabundus efter 30 år i branchen.”
“Hvis ikke vi får flere kunder snart, går hele butikken rabundus.”
Talemåden har ofte en humoristisk undertone og virker mindre hård end de mere direkte “gå konkurs” eller “gå fallit”. Det gør udtrykket velegnet, når man vil tale om økonomisk ruin på en måde, der ikke føles helt så dramatisk.
Oprindelse og etymologi
Ordet “rabundus” har sandsynligvis rødder i juridisk latin. Det menes at stamme fra det latinske udtryk “bona rabunda”, som henviste til gods eller ejendom, der blev spredt eller fordelt mellem kreditorerne ved konkurs.
I middelalderens handelsverden var latinske termer ofte brugt i juridiske og kommercielle sammenhænge. Når en købmand ikke kunne betale sin gæld, blev hans varer og ejendom “rabunda” – altså spredt ud blandt kreditorerne som betaling.
Med tiden blev det latinske udtryk forenklet og fordansket til “rabundus”, mens betydningen er bevaret. Talemåden er et fascinerende eksempel på, hvordan gamle juridiske termer kan overleve i folkesproget længe efter, at deres oprindelige form er gået i glemmebogen.
Selvom udtrykket i dag virker en smule arkaisk, bruges det stadig af ældre generationer og i visse egne af Danmark – særligt på Fyn og i Jylland.
