Der ligger en hund begravet
Fanden er løs i Laksegade
Køre på frihjul

Fanden er løs i Laksegade

“Fanden er løs i Laksegade” bruges humoristisk om totalt kaos og ballade, ofte retrospektivt, og stammer fra Københavns livlige arbejderkvarter.

Når danskere vil beskrive totalt kaos eller et værre spektakel, tyr de ofte til det maleriske udtryk “Fanden er løs i Laksegade”. Denne farverige talemåde indkapsler perfekt essensen af en situation, hvor alt går galt på én gang.

Hvad betyder det egentlig?

Udtrykket beskriver en tilstand af fuldstændig tumult – en situation med ballade, opstyr og kaos. Det kan dække alt fra et heftigt familieskænderi til politiske skandaler eller blot en dag, hvor intet lykkes. Talemåden rummer ofte en humoristisk undertone, selv når den beskriver alvorlige begivenheder.

Sådan bruges det i daglig tale

“Der var fanden løs i Laksegade på kontoret i dag,” kan man sige efter en dag præget af systemnedbrud, sure kunder og pressede deadlines. Eller: “Der har været fanden løs i Laksegade derhjemme, siden teenageren kom i puberteten.”

Udtrykket bruges typisk retrospektivt – altså når man fortæller om noget kaotisk, der allerede er sket. Det har en let ironisk tone, som gør det muligt at omtale alvorlige situationer med et glimt i øjet.

Mystiske rødder i københavnsk historie

Laksegade ligger på Christianshavn i København og har historisk været præget af arbejderklassen og søfolk. Gaden var kendt for sine kroer, beværtninger og et særdeles livligt natteliv.

Der findes flere teorier om talemådens oprindelse. En forklaring peger på, at Laksegade i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet var et sted, hvor søfolk, daglejere og andre hårdtarbejdende folk mødtes for at drikke og more sig efter fyraften. Når sprutten flød, og temperamenterne løb af med folk, kunne der opstå slagsmål og spektakler, hvilket gav gaden ry for at være et sted, hvor fanden var løs.

En anden teori forbinder udtrykket med brandulykker og andre dramatiske hændelser, som ifølge overleveringen ofte ramte området på grund af de tætte, gamle bygninger og de farlige arbejdsforhold.

Uanset den præcise oprindelse har talemåden overlevet generationer og er blevet en fast del af dansk sprogbrug. Den kombinerer geografisk specificitet med folkelig humor og gør sproget både rigt og billedskabende.

I dag bruges udtrykket langt uden for Københavns grænser som en universel beskrivelse af kaos – og det er netop derfor, det forbliver charmerende og vedvarende i dansk tale.

Add a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *