Når danskere bliver rigtigt vrede, siger vi ofte, at de har “fået et føl på tværs”. Denne billedrige talemåde beskriver den situation, hvor irritationen pludselig bobler over, og man bliver urimeligt sur eller stædig som reaktion på noget.
Udtrykket bruges typisk, når nogen reagerer uforholdsmæssigt kraftigt på en situation. Det kan være kollegaen, som eksploderer over en lille fejl, eller vennen, der bliver helt muggen over en harmløs kommentar. Man kunne for eksempel sige: “Hun fik virkelig et føl på tværs, da chefen kritiserede hendes rapport.”
Oprindelsen til dette farverige udtryk skal sandsynligvis findes i hesteføllenes adfærd. Et føl – altså en ung hest – kan være utroligt stædigt og uforudsigeligt. Når et føl “kommer på tværs”, bliver det genstridigt og nægter at adlyde. Det kan sparke bagud, stejle og gøre alt for at få sin vilje.
Denne medfødte stædighed hos unge heste er blevet et oplagt billede på, hvordan mennesker nogle gange reagerer, når de føler sig pressede eller provokerede. Ligesom føllet stritter imod og nægter at samarbejde, gør den vrede person det også – bare på en mere menneskelig måde.
I hverdagssproget er talemåden både beskrivende og en smule humoristisk. Den signalerer, at personens vrede måske er lidt overdrevet eller barnlig – præcis som et stædigt føl, der ikke vil bøje sig. Man anerkender vreden, men antyder samtidig, at reaktionen er en smule urealistisk eller urimelig.
Næste gang du oplever, at nogen bliver uforklarligt sure, kan du måske smile lidt for dig selv og tænke: “Der fik de virkelig et føl på tværs!”
