Den danske talemåde “bringe nogen i fedtefadet” er et malende udtryk, der beskriver situationer, hvor man bringer en anden person i alvorlige problemer eller vanskeligheder. Når vi bruger denne vending, taler vi om at sætte nogen i en pinlig eller besværlig situation, som de har svært ved at komme ud af igen.
Hvordan bruges talemåden?
I daglig tale anvendes udtrykket typisk, når nogen gennem deres handlinger eller udtalelser bringer en anden i knibe. For eksempel:
“Da Peter fortalte chefen om Annes private telefonsamtale, bragte han hende virkelig i fedtefadet.”
“Jeg ville ikke bringe dig i fedtefadet, så jeg holdt mund om dit fravær i går.”
Talemåden bruges både om bevidste og ubevidste handlinger. Man kan komme til at bringe nogen i fedtefadet ved et uheld – eksempelvis ved at afsløre noget, man ikke vidste var en hemmelighed – eller med vilje, som en form for hævn eller manipulation.
Ordets oprindelse
Den interessante oprindelse til dette udtryk finder vi sandsynligvis i gamle køkkener og fødevareproduktion. Et fedtefad var en beholder fyldt med animalsk fedt, som blev brugt til madlavning og konservering.
Hvis man faldt ned i sådan et fad, ville man blive dækket af klæbrigt fedt fra top til tå – en både pinlig og besværlig situation at befinde sig i. Det fedtede lag gjorde det næsten umuligt at få fat og kravle op igen, og personen ville være hjælpeløs, indtil andre kom til undsætning.
Denne fysiske hjælpeløshed blev en oplagt metafor for at være fanget i en ubehagelig situation, hvor man har svært ved at redde sig selv. Ligesom det var svært at komme op af fedtefadet uden hjælp, er det ofte svært at komme ud af problemer, når man først er havnet i dem.
Talemåden afspejler således den universelle erfaring af at føle sig fastlåst i problemer og afhængig af andres velvilje for at komme videre. Den maleriske karakter gør udtrykket både humoristisk og effektivt til at beskrive menneskets tendens til at skabe problemer for hinanden – bevidst eller ubevidst.
