Når vi siger, at nogen er fattig som en kirkerotte, maler vi et billede af ekstrem fattigdom – en person, der nærmest intet ejer og knap har råd til livets mest basale fornødenheder.
Hvordan bruges talemåden?
Udtrykket bruges typisk i hverdagssproget til at beskrive økonomisk nød på en billedlig måde. Det kan både anvendes om én selv og om andre:
“Efter at have betalt alle regningerne var jeg fattig som en kirkerotte.”
“Familien levede fattigt som kirkerotter i mange år.”
Talemåden har ofte en humoristisk undertone, der gør det muligt at tale om fattigdom på en lidt lettere måde, uden at det bliver alt for tungt eller dramatisk.
Oprindelsen bag udtrykket
Baggrunden for denne farverige sammenligning finder vi i den enkle logik: Hvad skulle en rotte lave i en kirke? Kirkerne har traditionelt været rene og sterile miljøer, uden mad, krummer eller andre fristelser for gnavere.
I modsætning til rotter i køkkener, kældre eller kornmagasiner, hvor der var rigeligt med føde, måtte en kirkerotte klare sig uden noget som helst. Kirker var rene og hellige steder, hvor der ikke blev spist, og derfor var der heller ikke madrester at finde.
En rotte, der forvildede sig ind i en kirke, ville derfor være dømt til sult – bogstaveligt talt fattig på alle livets goder. Dette billede af den hungrende, ressourcefattige kirkerotte blev det perfekte symbol på fattigdom.
Talemåden illustrerer smukt, hvordan danskerne gennem århundreder har brugt konkrete, billedlige sammenligninger til at udtrykke abstrakte begreber som økonomisk nød. Det gør sproget både levende og let forståeligt for alle.
