Har du nogensinde oplevet at være i en samtale, hvor en person bliver ved med at vende tilbage til det samme emne igen og igen? Så har du mødt nogen, der tærsker langhalm på noget.
Denne maleriske danske talemåde beskriver en situation, hvor man kører et emne i sænk ved konstant at vende tilbage til det samme punkt i en diskussion. Det sker, når nogen gentager de samme argumenter, bekymringer eller klager uden at komme videre eller tilføre noget nyt til samtalen.
Hvordan bruges talemåden?
“At tærske langhalm på noget” bruges typisk med en let kritisk undertone. Man kan for eksempel sige:
- “Nu tærsker du langhalm på det der problem med naboen.”
- “Vi har tærsket langhalm på det her emne i en time – lad os komme videre.”
- “Hun tærsker altid langhalm på sit gamle job.”
Talemåden bruges ofte, når man vil signalere, at det er på tide at skifte emne eller komme videre i samtalen.
Den historiske oprindelse
Udtrykket stammer fra landbruget, hvor tærskning var en central del af kornbehandlingen. Når bønderne tærskede korn, bankede de på kornaksene med en plejl for at få kernerne løs fra strået.
Langhalm henviser til de lange strå, der blev tilbage efter tærskningen. Hvis man fortsatte med at banke på det samme langhalm, efter at alle kernerne var blevet løsnet, var det blot spild af tid og energi – der var intet mere at hente.
Denne praktiske erfaring fra landbruget er blevet overført til dagligdagen som en metafor for unyttig gentagelse. Ligesom det er meningsløst at fortsætte tærskningen af tom langhalm, er det lige så frugtesløst at blive ved med at tale om det samme uden at komme videre.
Talemåden illustrerer, hvordan vores sproglige billeder ofte har rødder i konkrete, fysiske aktiviteter fra tidligere tiders arbejdsliv. Den fanger essensen af en universel menneskelig erfaring – irritationen over unødvendig gentagelse – i et billedligt sprog, der giver mening på tværs af generationer.
