Den danske talemåde “bo i en kuffert” bruges om personer, der aldrig rigtig slår sig ned ét sted. Det er en farverig måde at udtrykke, at nogen konstant er på farten – enten fordi de rejser meget, eller fordi de ofte skifter bopæl.
Betydning og brug
Når vi siger, at nogen “bor i en kuffert”, henviser vi til en nomadisk livsstil. Det kan eksempelvis være forretningsfolk, der rejser fra by til by, kunstnere på turné eller personer, der af forskellige årsager ikke kan eller ønsker at etablere sig permanent ét sted. Talemåden rummer ofte en let melankolsk undertone – den antyder mangel på rødder og stabilitet.
Udtrykket bruges typisk i sætninger som: “Han har boet i en kuffert hele sit liv” eller “Efter skilsmissen bor hun nærmest i en kuffert.”
Sproglig oprindelse
Talemådens rødder kan spores tilbage til 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor kufferter var det primære rejseudstyr. Dengang var det at eje en kuffert et symbol på mobilitet og på, at man havde midler til at rejse.
For handelsrejsende, omrejsende kunstnere og andre, hvis arbejde krævede konstant bevægelse, blev kufferten næsten som et lille hjem. Den rummede alt, hvad man ejede og havde brug for. At “bo i en kuffert” blev derfor en naturlig metafor for en tilværelse uden fast base.
Moderne relevans
I dag, hvor globaliseringen har gjort rejser mere almindelige, har talemåden fået ny aktualitet. Digitale nomader, internationale konsulenter og folk med globale karrierer kan bogstavelig talt siges at bo i en kuffert – eller rettere, i en trolley.
Udtrykket indfanger dilemmaet mellem moderne fleksibilitet og forankring – et tema, der fylder meget i vores tid, hvor mange jonglerer mellem karrieremuligheder og ønsket om at slå rødder.
