Tommelskruer er et fascinerende udtryk, der viser, hvor billedrigt det danske sprog kan være. Når vi siger, at nogen “får tommelskruer på” eller “giver tommelskruer på”, beskriver vi en situation, hvor der udøves intens psykologisk pres for at få en person til at handle eller indrømme noget.
Betydning og brug
At få tommelskruer på betyder at blive udsat for ubarmhjertig pression. Det kan være alt fra en forhørssituation, hvor politiet presser en mistænkt til at tilstå, til hverdagssituationer, hvor forældre “skruer” på deres teenagere for at få sandheden frem om, hvor de har været fredag aften.
Udtrykket bruges typisk i sammenhænge som:
- “Chefen gav ham tommelskruer på for at få ham til at arbejde i weekenden.”
- “Hun fik tommelskruer på, indtil hun røbede hemmeligheden.”
- “Journalisten satte tommelskruer på politikeren under interviewet.”
Historisk oprindelse
Talemåden stammer fra et torturinstrument fra middelalderen – den berygtede tommelskrue. Dette redskab bestod af to metalplader forbundet med skruer, som blev spændt omkring ofrets tommelfingre og gradvist strammet, indtil smerten blev uudholdelig.
Torturmetoden var særligt udbredt i 1600- og 1700-tallet og blev brugt til at afpresse tilståelser fra mistænkte. Den psykologiske effekt var lige så kraftig som den fysiske smerte – ofret vidste, at presset kun ville blive værre, indtil de gav efter.
Fra fysisk til psykisk pres
I dag bruges udtrykket udelukkende metaforisk. De barbariske torturmetoder er heldigvis fortid, men sproget har bevaret billedet af det ubønhørlige, stigende pres. Når nogen får tommelskruer på i moderne forstand, oplever de stadig følelsen af at være fanget i en situation, hvor presset konstant øges, indtil de giver efter.
Det interessante ved denne talemåde er, hvordan den konkrete historiske virkelighed er blevet til et abstrakt sprogligt billede, der stadig formidler den samme følelse af ubehag og tvang, som det oprindelige torturinstrument skabte.
